Erik Kolind

Erik_Kolind_Færdig_13.jpg
 
 

Underviser i Orgel

Erik Kolind startede som otteårig med at synge i Københavns Drengekor, og dette blev udslagsgivende for hans videre karriere som musiker. Derefter fulgte klaverundervisning og senere også orgellektioner, der hurtigt førte til optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem sin studietid opnåede Erik også en diplomuddannelse i improvisation og musikteori fra Musikkonservatoriet i Paris, og han har desuden arbejdet både i Den Danske Sømandskirke i samme by og i Holmens Kirke i København. Ved siden af arbejdet i Store Magleby Kirke underviser han også på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.