Emil Østergaard Petersen

 

Emil Østergaard Petersen

 

Underviser i klaver

Uddannet musikleder på musikvidenskab (Københavns Universitet) i 2022, hvilket betyder at jeg er uddannet korleder, sammenspilsleder og meget andet, da man på musikvidenskab har enormt mange muligheder for at tilrettelægge sin uddannelse lige som man har lyst til. Jeg valgte at have så mange praktiske fag som muligt, fordi jeg allerbedst kan lide at spille musik – selvom jeg også godt kan lide at læse om den, analysere og formidle den.

Jeg har spillet klaver i over 22 år, og startede med udelukkende at spille klassisk musik. Da jeg var omkring 13 år, fandt jeg glæden ved at spille i band, og det åbnede op for helt nye genrer og tilgange til musikken. Jeg begyndte at spille jazz, funk, pop, rock osv., og i dag betragter jeg mig som lidt at en musikalsk schweizerkniv, der har prøvet lidt af hvert. Jeg har optrådt meget som festmusiker rundt omkring i landet, har deltaget i musicals, spillet i bigband og har været en fast del af musikvidenskabs (næsten legendariske) melodigrandprix.

Mit musikliv indeholder i dag mit eget band og flere artister som jeg arbejder med – både i studiet og på scenen. Desuden synger jeg i Vokalensemblet Gaudium, som er et klassisk kor jeg har været med til at starte sammen med mine studiekammerater. Jeg har en helt særlig passion for synthesizere og fællessang – men oftest adskilt fra hinanden.

I min undervisning er stort set alting muligt. Der er næsten ikke det, der ikke kan lade sig gøre med lidt god fantasi og skøre ideer. Hos mig er der gode rammer for at tænke kreativt og finde sin helt egen fortolkning af musikken.       

Mail: emilpost1@gmail.com

Telefon: 50 49 11 59