Den Syngende Kommune - Flagdag - Rådhushallen kl. 18:40
Tekst: Johannes Johansen, 1981
Melodi: Erik Sommer, 1981
1) Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.
2) Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!
3) Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.
4) Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!
5) Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.
Tekst: H. C. Andersen, 1850
Melodi: P.Schierbeck, 1926
1) I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!.
2) Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuld månen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer!-
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
3) Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovhjernet guldhorn finder
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
4) Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Tekst: Adam Oehlenschläger, 1823
Melodi: H. E. Krøyer, 1835
1) Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
//: nær salten østerstrand ://
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
//: og det er Frejas sal. ://
2) Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
//: udhvilede fra strid ://
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
//: bag højens bautasten. ://
3) Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
//: og løvet står så grønt ://
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
//: bebo de danskes øer. ://
4) Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
//: som virker, hvad han kan! ://
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
//: sin top i bølgen blå. ://
